Vedtægter

Vedtægter for Stevning Landsbylaug

§1
Stevning Landsbylaugs formål er at fungere som bindeled mellem de kommunale
myndigheder og foreninger/enkeltpersoner indenfor lokalområdet, samt varetage
lokalområdets interesser.

§2
Stevning Landsbylaug er ansvarlig for valg til bestyrelsen af Stevning Kulturhus.
Vedtægter for Stevning Kulturhus er gældende for valget. Kulturhusets bestyrelse
er ansvarlig for den daglige drift. Der er valg i forbindelse med det årlige borger-
møde i 1. kvartal.

§3
Stevning Landsbylaug består af 5 folkevalgte medlemmer + 2 folkevalgte suppleanter.
Derudover tilbydes hver forening/institution i lokalområdet 1 plads i lauget.

§4
Der er valg i forbindelse med det årlige borgermøde i 1. kvartal.
Stevning Landsbylaug medlemmer vælges for en 2-årig periode. I lige år er 2 med-
lemmer på valg, og i ulige år er 3 medlemmer på valg. Ved hvert valg vælges 2 sup-
pleanter.

§5
Stemmeret har alle, som er fyldt 15 år på valgdagen, og som er bosiddende i lokal-
området.

§6
Valgbare er alle, som har stemmeret, og som er bosiddende i lokalområdet.

§7
Kandidater til valget kan melde sig til Stevning Landsbylaug inden eller under selve
borgermødet.

§8
Valget forestås af en valgkomité på 3 personer blandt borgermødets fremmødte.
Komitéens medlemmer må ikke være opstillet til valget.

§9
Valgkomitéen forestår valghandling, optælling af stemmesedler og offentliggørelse
af valgresultatet.

§10
Der kan stemmes på op til 3 kandidater.

§11
De to hhv. tre kandidater, som opnår flest stemmer, indtræder i rådet. De næste to
kandidater er suppleanter i den rækkefølge, stemmetallene angiver. Opnår to eller
flere kandidater samme stemmetal, afgøre rækkefølgen ved lodtrækning, som fore-
tages af valgkomitéen.

§12
Stevning Landsbylaug konstituerer sig selv med formand og næstformand blandt
de folkevalgte. Kassererenvælges blandt alle medlemmer i lauget. Lauget udpeger to
revisorer, der ikke er medlemmer i Stevning Landsbylaug.

§13
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stevning Landsbylaug fastsætter selv sin forretningsorden.
Der vælges en referent blandt Stevning Landsbylaugs medlemmer, som sørger for,
at der bliver lavet referat over lokalrådsmøderne.
Udvalg, som placeres under Stevning Landsbylaug, skal opstille vedtægter, som
Stevning Landsbylaug skal godkende. Vedtægterne forefindes som bilag.

§14
Stevning Landsbylaug er beslutningsdygtigt, når mindst 3 af medlemmerne er til
stede ved mødet. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§15
Disse vedtægter kan ændres, når mindst 4 af laugets medlemmer stemmer for ændrings-
forslaget.

§16
Ved en eventuel lovgivning om landsbylaug skal reglerne revideres således, at de bringes i
overensstemmelse med lovgivningen.

§17
Opløsning af Stevning Landsbylaug kan ske på et møde, hvortil alle stemmeberettigede har
adgang, og kan kun ske, såfremt et flertal af de fremmødte stemmer for.

§18
Hvis Stevning Landsbylaug opløses, deles laugets aktiver mellem foreninger / udvalg.

§19
Tvivlspørgsmål ved fortolkning af nærværende vedtægter afgøres af Stevning Landsbylaugs
medlemmer.

Revideret 17. maj 2010.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *